Generalforsamling 2021 udskydes indtil videre

marts 14, 2021 5:31 pm Published by Leave your thoughts

Kære medlemmer af grundejerforeningen Tokkekøb Hegn.

Som I alle er bekendt med, er der i øjeblikket et forsamlingsforbud på 5 personer.
Det betyder, at vi ikke kan afholde generalforsamling inden den 15. marts, som det ellers står i
vedtægterne.

I bestyrelsen finder vi, at det giver mest mening at afholde en fysisk generalforsamling fremfor en
digital, da der fortsat er en del medlemmer, der ikke er trygge ved den digitale verden. Disse
medlemmer vil vi naturligvis ikke afholde fra at deltage i generalforsamlingen.

Indtil forsamlingsforbuddet ophæves – eller i hvert fald hæves til et niveau, der mindst kan rumme det
normale antal deltagere (ca. 30), føler vi os derfor ikke i stand til at indkalde til generalforsamling.
Vi har lagt beretning samt regnskab for 2020 på hjemmesiden – disse vil dog være
midlertidige, da de jo ikke er godkendt af generalforsamlingen.

Der vil til oplysning komme containere til haveaffald til foråret, selvom vi for første gang i flere år har
måttet bruge en del penge på snerydning. Der er heldigvis opsparet en del gennem de seneste års
milde vintre, så det vil ikke påvirke de normale aktiviteter.

Bestyrelsen ønsker alle et dejligt forår.

Categorised in:

This post was written by tokkekobweb